Løntilskud til ansættelse af ledig i private virksomheder

Ansæt en ledig med tilskud i 6 måneder

På den måde får du god tid til at danne dig et indtryk af, hvordan den pågældende arbejder - fagligt og i samarbejdet med kollegerne.

En fordel for dig og for den ledige

  • Du møder en potentiel ny medarbejder, og den ledige får prøvet sig selv af i et konkret job.
  • Du får tilskud i maksimalt 6 måneder.  (*) Det er jobcentret, der i sidste ende afgør længden af den periode, der skal gives løntilskud til.
  • Du kan også i nogle tilfælde få tilskud til at dække de omkostninger, som du har ved at introducere og oplære den ledige, og den lediges praktiske erhvervserfaring kan suppleres med kurser. Vi bidrager gerne med vejledning og eventuel finansiering.
  • Den lediges praktiske erhvervserfaringer kan suppleres med kurser. Vi bidrager gerne med vejledning og eventuel finansiering.
  • Ansættelse med løntilskud kan kombineres med uddannelse som introduktion til en fast ansættelse. Ansættelse med løntilskud kan også kombineres med jobrotation og fungere som forlængelse af virksomhedspraktik.
  • Vi finder gerne en ledig til dig.

Sådan gør du

Kontakt dit lokale jobcenter.

Regler for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere

  • Dit lokale jobcenter skal godkende løntilskudspladsen og den ledige. Det er vigtigt, at ansættelsen ikke starter før jobcentret skriftligt har godkendt løntilskudspladsen.
  • Der skal være tale om en nettoudvidelse i antallet af medarbejdere, når virksomheden ansætter en person i jobtræning med løntilskud, og der skal være et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden tilskud.  
  • Løntilskudspladsen skal være egnet til at føre den ledige over i ordinær beskæftigelse i virksomheden eller tilsvarende fagområde.
  • Løn- og ansættelsesvilkår skal følge den almindelige overenskomst på området. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 75,09 kr. pr. time. (2016) (*) 
  • Virksomheden udarbejder en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev med beskrivelse af løn- og arbejdsvilkår og den forventede tilskudsperiode. Jobcentret bistår gerne.
  • Jobcentret kan ved siden af løntilskuddet bevilge et tilskud til en person, som varetager opgaven med introduktion og støtte til en ledig med særligt behov for vejledning eller oplæring.
  • Jobcenteret kan yde tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
  • Der gælder almindeligt overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel, dog mindst 14 dage.
  • Der er et støtteloft over, hvor meget man kan modtage i tilskud. Tilskuddet kan over en periode på et år ikke overstige 50% af de samlede lønomkostninger

 (*) Du kan se den aktuelle sats for tilskud og læse mere på hjemmesiden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.