Rekrutterer du for ensidigt?

Nogle rekrutteringsansvarlige har en tendens til at foretrække folk, der ligner dem selv. Først når man bliver bevidst om sin ubevidste rekrutteringsstrategi, har man mulighed for at ændre den. 

Du kan begynde med at svare på følgende fire spørgsmål:

  •  Har du inden for det sidste halve år ansat nogen, der havde nogle grundlæggende holdninger, du var uenig i?
  • Har du inden for det sidste halve år ansat nogen der måske ikke lige var din kop te; men som var fantastisk god til det hun/han lavede?
  • Har du inden for det sidste halve år oplevet at afvise ansøgere uden noget reelt sagligt grundlag; men mest fordi de var anderledes?
  • Har du inden for det sidste halve år afvist en ansøger, fordi hun eller han simpelthen ikke "passede ind"?

Hvis du har svaret "nej" på de to første spørgsmål og svaret "ja" på de to følgende, betyder det at du har vurderet at det var vigtigt, at den nye medarbejder var ligesom os andre, måske på bekostning af nogle kompetencer som virksomheden kunne have haft stor gavn af.