Hvilket job?

Vil du være logistikassistent, hotelchef, direktionssekretær, indkøber ... og hvad skal der til, for at du kan få dit drømmejob? 

Lav en kompetenceprofil: hvad har du lavet; hvad har du lært; og hvem er du som person. Når du sammenstiller alt dette i en profil af dig selv, kan det kaste lys over, hvilke skridt du skal tage for at finde dit drømmejob. Under 'Kompetenceafklaring' beskriver vi overordnet, hvad en kompetenceprofil skal indeholde, og vi fortæller, hvilke værktøjer du kan bruge, når du skal lave den.

Kompetenceafklaring

Hvad kan du, hvem er du – i forhold til hvad du vil?  Få klarhed over dine faglige kompetencer og personlige ressourcer. Så kan du bedre se, hvad der skal til for at nå derhen, hvor du godt vil se dig selv.

Hvad kan du:

  • Hvilke kvalifikationer har du?
  • Hvilke faglige erfaringer har du?

Hvad motiverer dig:

Selvbestemmelse: du har brug for en eller anden grad af selvbestemmelse i din hverdag.
Udvikling: du kan lide forandring, og du kan lide at blive dygtigere.
Formål: du har brug for, at dit arbejde giver mening, er noget du forstår og kan identificere dig med.

Hvem er du:

  • Hvilke personlige egenskaber kendetegner dig?

Det er en god idé at snakke spørgsmålene igennem med nogen, du kender godt. Og brug så et eller flere af de online værktøjer, når du skal lave din profil.

Værktøjer, der hjælper dig med at afklare, hvad vej du kan gå

Få overblik over dine kompetencer. Få nye idéer til, hvad du kan arbejde med:

Jobbing
Er du faglært, eller har du en videregående uddannelse: Se hvad andre med lignende uddannelse og erfaring laver, og hvor de arbejder. Sæt din profil op i forhold til dine ønsker, din erfaring og uddannelse – og se relevante jobmuligheder.
Min kompetencemappe
Udfyld punkterne på siden og få en samlet oversigt over, hvad du kan og har lært via din uddannelse, dit job og dit fritidsliv.
41Q
Få et bud på hvilken karriere, der passer til dig ud fra dine svar på 41 spørgsmål i en personlighedstest – på engelsk.
Jobindex
Hvilken af de 16 personlighedstyper er du? Og hvilket jobområde passer dig så bedst.

Hvis du vil have mere inspiration

UdannelsesGuiden
Se hvad andre har brugt en realkompetencevurdering til.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse
Se gode og relevante eksempler på, hvad faglige, personlige og sociale kompetencer kan være. 
Djøf
Se på dine succeshistorier og find dine kompetencer.