Læse- skrive- og regnetest

Regeringen har sat sig som mål, at alle skal have en uddannelse. Men for at kunne gennemføre en uddannelse, er det nødvendigt, at du kan læse, skrive og regne på et vist niveau.

Så hvis du ikke har en uddannelse, og er du under 30 år, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Er du over 30 år, kan du vælge at tage en læse-, skrive- og regnetest. 

Testen viser, om du er parat til at tage en uddannelse, eller om du har brug for at blive bedre til at læse, skrive og regne, før du kan gå i gang med en uddannelse. 

Hvis du har brug for at lære mere, skal din kommune sørge for, at du får undervisning. Du skal lære at læse, skrive og regne, så du vil kunne bestå folkeskolens afgangsprøve. Du bliver undervist i de to fag læsning og matematik. Du bliver undervist i at læse fra aviser og blade, i at skrive e-mails og bruge matematikken i din dagligdag. 

Snak med dit jobcenter om at blive testet. Og se mere om forberedende voksenundervisning på UddannelsesGuiden

Lovgivning

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (punkt 101)