Mit CV på Jobnet

Når du opretter dit CV, er alle oplysningerne synlige for arbejdsgiverne. Du kan i afsnittet ’Kontaktinformation’ på CV’et vælge at skjule visse af dine personlige oplysninger. Du kan eksempelvis i afsnittet ’Erhvervserfaring’, hvor du indtaster navne på tidligere arbejdsgivere, vælge at skjule bestemte navne. 

Hold CV’et søgbart

Når du er ledig, skal dit CV altid være søgbart for arbejdsgiverne. Det er kun i nogle få situationer eller når du fx. ikke er ledig længere, at du kan ændre dit CV til ’ikke-søgbart’. 
Hvis du er i arbejde, kan du gøre CV’et ikke-søgbart i perioder – fx. mens du er på ferie  - og så klikke det søgbart igen bagefter. 
Du skal logge ind på Jobnet.dk mindst én gang hver 13. uge for at have et søgbart CV. Hvis der går længere tid imellem, du logger ind, bliver dit CV automatisk gjort ikke-søgbart. Som ledig logger du ofte ind på Jobnet.dk, men hvis du er i arbejde, skal du huske at logge ind af og til, så CV’et bliver ved med at være søgbart for arbejdsgiverne. Hvis dit CV er blevet gjort ikke-søgbart, kan du gøre det søgbart igen ved at klikke på linket 'Gør mit CV søgbart' i feltet ’CV Status’ i højre side på siden Mit CV.

Hvornår slettes mit CV?

Hvis du ikke har logget dig på Jobnet.dk i 1½ år, bliver dit CV og de job, du har udfyldt på siden ’Jeg søger job som’ automatisk slettet.