Planlæg din jobsøgning

"Du skal højest bruge 10 % af din tid på nettet, når du er i en jobsøgningsproces"
Susan Adams, Forbes 
Forbes.com

Pludselig er dagen gået. Man har surfet. Kigget i samtlige jobdatabaser. Klikket sig rundt i alverdens information. Egentlig har dagen været lang, alligevel har vi ikke har nået dét, vi havde sat os for.

  • Effektiv jobsøgning kræver en systematisk tilgang. Start for eksempel hver mandag morgen med at lave din plan for ugen med punkter som:
  • Jeg vil følge op på uopfordrede ansøgninger hos ...
  • Jeg vil søge opslåede stillinger hos ...
  • Jeg vil søge uopfordrede hos ...
  • I mit netværk vil jeg kontakte ... 
  • Jeg vil lægge mit CV ind på disse virksomheders databaser ...

En vigtig pointe er, at når man systematiserer sin jobsøgning, kan man også holde fri! Når jobsøgningen er lagt for eksempel fra 9.00 til 16.00, kan man holde fri, når 'arbejdsdagen' er slut.

Værktøjer

Brug Joblog, et værktøj her på jobnet.dk, der netop er udviklet til at systematisere og give overblik. På jobloggen noterer du, hvilket job du har søgt, hvor, hvornår og hvordan. Du kan notere dato for, hvornår du skal følge op på noget. Du kan lave noter og gemme ansøgning og CV, så du har det til senere inspiration.

Eller brug jobbing.dk, hvis du er faglært, eller hvis du har en mellemlang / lang uddannelse. På jobbing.dk kan du gemme jobopslag og virksomheder på en to-do liste. Du kan skrive noter, afdække dit netværk på LinkedIn i forhold til en konkret virksomhed, lave deadlines og få overblik over din proces.

Før du skriver din ansøgning

"Nogen gange drukner folk mig i al mulig information, der overhovedet ikke er relevant for den stilling, de søger ... man er nødt til at målrette både sit CV og sin ansøgning mod den specifikke stilling og den specifikke virksomhed. Ellers bliver man valgt fra. Jeg skal kunne mærke, at folk har gjort sig umage."
Thomas Hastrup-Leth, HR Business Partner, Sennheiser Communications A/S

Der er nogle konkrete ting, du skal gøre, før du søger et bestemt job. Det gælder ligegyldigt, hvilken type job og hvordan du søger:

  • Find information om den virksomhed, du vil søge hos.
  • Når du søger job, handler det først og fremmest om at gøre det let for virksomheden at vælge dig! 
    Sæt dig ind i virksomheden – hvem er de, hvad laver de, hvordan er de. Fortæl virksomheden,  hvordan og hvorfor du passer til deres kultur, til deres kunder  eller måske til deres arbejdsområde. 
  • Find information om den type job, du søger. 
  • Du skal gøre det let for en virksomhed at vælge dig: Hjælp virksomheden ved at fremhæve, hvad du kan bidrage med, for eksempel hvilke erfaringer du har, der netop passer med dette job.
  • Find ud af om du kender nogen, der kender nogen.
  • Kender du nogen, der arbejder i virksomheden, eller som på anden måde kender virksomheden eller nogen af dens medarbejdere? Hvad kan de fortælle dig om virksomheden og jobbet? Kan de anbefale dig? Den personlige reference kan give et ekstra forspring. 

Hvis du vil have mere inspiration

HK Statsbladet
Skriver om, hvordan du strukturerer din jobsøgning og undgår stress
Rekrutteringsanalyse fra Ballisager
Ser på hvordan virksomheder søger medarbejdere 
Dansk markeds- og akademiforening
Har lavet en online håndbog om jobsøgning – fra planlægning til ansættelse. 
Stepstone
Giver råd om og eksempler på kompetenceafdækning, ansøgninger og CV.
Frie funktionærer
Har udarbejdet en kvikguide om jobsøgning

Jobsøgningsnetværk

Jobsøgningsnetværk er et rigtig godt værktøj, når man er i en jobsøgningsproces. Man har et sted og et tidspunkt at mødes på. Man er sammen med andre og kan udveksle erfaringer, viden og fif. Man bliver mere målrettet, når man er sammen med andre, der også arbejder på at finde job. Og man bliver automatisk mere effektiv og systematisk i sin proces. Samtidig holder man sin evne til at netværke og samtale ved lige. 

Herunder finder du en liste med anbefalede Jobsøgningsnetværk:

http://receptor.dk/jobsogningsnetvaerk/

http://www.jobsogningsguide.dk/jobsgningsnetvaerk