Sociale medier

Sociale medier har deres styrke, når du skal afdække dit netværk, når du skal skabe indledende kontakt, og når du skal vedligeholde kontakt. 
Samtidig viser undersøgelser, at flere og flere arbejdsgivere bruger sociale medier og især LinkedIn, når de søger folk.

Et stigende antal virksomheder har desuden deres egne linkedIn-firmasider, hvor du kan holde dig orienteret om, hvad der sker i virksomheden, og om de eventuelt søger nye folk. 

Inkludér sociale medier i planlægningen af, hvordan du søger job. Overvej hvilke sociale medier, der giver værdi til din jobsøgning. 

"Du skal højest bruge 10 % af din tid på nettet, når du er i en jobsøgningsproces"
Susan Adams, Forbes

Linkedin

Tips til LinkedIn:

  • Opret en profil og opdatér den løbende
  • Følg virksomheder, du finder interessante – dem, der giver dig ny faglig viden og dem, du rigtigt gerne vil arbejde for
  • Tilmeld dig eventuelt relevante faggrupper og deltag i de faglige debatter

Twitter

Hvis det er fagligt relevant for dig at være på Twitter:

  • Opret en twitterprofil
  • Find og del faglig viden, du interesserer dig for
  • Følg virksomheder, deres medarbejdere og fagpersoner, der er relevante for din faglige profil og deltag eventuelt i diskussioner med dem via dine tweets

Facebook

Hvis du er specialist på et område og gerne vil dele din faglige ekspertise via Facebook, så lav en 'Like-side', men hold den adskilt fra din private profil.

Google+

Voksende, men endnu uden specielt fokus på jobsøgning og rekruttering.

Blogging og hjemmesider

Er du kreativ, kan du lave en online portfolio på din egen hjemmeside / blog, så du løbende kan vise en opdateret version af dine konkrete arbejder. Brug for eksempel Behance.net, Wordpress.com eller tumblr.com.

YouTube

Er du kreativ, kommunikationsuddannet, eller søger job inden for sociale medier, kan du med fordel bruge YouTube som præsentationsværktøj. YouTube får dig ret højt op i søgehierakiet.

Slideshare 

Her kan du lægge fx præsentationer i powerpoint eller som video.

Hvis du vil have mere inspiration

LinkedIn
Giver tips til, hvordan du bedst bruger LinkedIn (på engelsk).
socialemedier.dk
Har lavet flere guides til, hvordan du bruger twitter.
Marianne Steen
Rådgivning om brug af sociale medier i jobsøgningen.
JobberLife.com
Medarbejderne vurderer deres arbejdsplads. Måske er der en arbejdsplads, som du gerne vil give lidt ris eller ros med på vejen og på den måde hjælpe andre jobjægere?