Til dig, der enten modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Selvom du har sygemeldt dig på jobnet, skal du vide, at du har pligt til at møde til de samtaler, du er indkaldt til.
Du kan ikke udeblive fra din samtale med henvisning til, at du har sygemeldt dig på jobnet. Dette er ikke en rimelig grund til at udeblive fra samtalen.
Hvis du alligevel uden rimelig grund udebliver fra en samtale, bliver der trukket i din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse for de dage, der går, fra du skulle være mødt til samtalen og indtil du på ny retter kontakt til jobcentret.