Sygemeldt fra job

Hvis du bliver syg, skal du melde dig syg hos din arbejdsgiver på din første sygedag. Arbejdsgiveren giver besked til kommunen og derigennem får Jobnet.dk besked, når du bevilges sygedagpenge.

Vil du søge om sygedagpenge, fordi du ikke får løn under sygdom? 

Når kommunen får besked om din sygemelding, sender de dig et brev og blanketten Anmodning om sygedagpenge. Udfyld blanketten med oplysninger om din sygdom, og send den retur til kommunen inden tidsfristens udløb. Har du ikke fået brev fra din kommune inden for 10 dage, skal du kontakte ydelseskontoret i din kommune for at søge om sygedagpenge.

Du kan læse om dit forløb som sygedagpengemodtager på
I job og sygemeldt – dit forløb.

Du kan læse om reglerne for sygedagpenge hos star.dk
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/indsatser-ved-sygdom-nedslidning-mv/sygedagpengeopfoelgning/

Husk at melde dig rask hos din arbejdsgiver, når du er rask igen – og også gerne på Jobnet.dk.

God bedring!