Jobcenter Randers

Som jobcenter er vores vigtigste opgave at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere.

Jobcenter Randers har følgende vision: Vi imødekommer virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og sikrer job til alle efter evne.

Jobcenter Randers giver gode råd og vejledning til jobsøgning og konkret hjælp til udarbejdelse af ansøgninger og CV.

Når du søger et nyt arbejde, er du som oftest i konkurrence med mange kvalificerede ansøgere, og derfor er det ikke helt lige meget, hvordan du søger. På Jobcentret har vi mange års erfaring med, hvad der virker. Og så kender vi det lokale arbejdsmarked og ved, hvad arbejdsgivere lægger vægt på, når de skal ansætte nye medarbejdere. Vi yder gratis personlig rådgivning til dig og tilbyder vejledning om jobsøgning, udarbejdelse af CV og Joblog. Der er mange forskellige tilbud til dig som ledig:

KarriereTeamet

Afholder kurser om CV, ansøgninger, dansk arbejdsmarkedskultur, LinkedIn, uopfordret jobsøgning – og meget mere. Kurserne er delt ind alt efter hvor du er i din jobsøgning, og sammen med dig booster vi din jobsøgningsstrategi bedst muligt. Se de mange muligheder for dig som allerede taler dansk, og dig som er ved at lære det. 

Vejen til Job

Vejen til Job er et gratis og frivilligt tilbud til dig, som er jobsøgende i Randers. Kom tæt på erhvervslivet med undervisning, sparring og events med erhvervsrettet fokus - bliv klogere på dine talenter, få viden om forskellige brancher og lær at bruge dit netværk. Vælg de moduler og forløb, der er relevant for dig. Prøv for eksempel events som Jobdating eller Jobauktion:

  • Jobdating: Mød virksomheder i uformelle omgivelser - der er rigtig gode jobmuligheder. Jobdating foregår i Underværket og der er ingen tilmelding.      Se kommende datoer for jobdating her.

Dine Styrker i Fokus

Et tilbud til dig som er dagpengemodtager, sygedagpengemodtager, jobparat kontanthjælpsmodtager og har fysiske og/eller psykiske udfordringer, der begrænser dig i forhold til job- og uddannelsesmuligheder. En personlig jobformidler som støtter og vejleder dig tilbage på arbejdsmarkedet.
 

Center for Virksomhedsservice og Rekruttering

(Tidligere Jobcenter Randers Erhverv)
I Center for Virksomhedsservice og Rekruttering arbejder vi målrettet med at understøtte lokale virksomheder med alt fra at rekruttere nye medarbejdere, opkvalificere ledig arbejdskraft efter behov, forebygge fravær og fastholde nye medarbejdere.

Som jobsøgende kan vores rekrutteringsteam matche dig op med virksomheder, der efterspørger dine kompetencer og kvalifikationer. 
Som virksomhed kan du nemt, hurtigt og gratis få hjælp til at afdække aktuelle arbejdskraftsbehov og til at finde løsninger, der kan gøre en forskel for jer.
 
Læs mere om Jobcenter Randers og Center for Virksomhedsservice og Rekruttering på Randers kommunes hjemmeside