Jobcenter Randers

Som jobcenter er vores vigtigste opgave at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere.

Jobcenter Randers har følgende vision:

"Vi imødekommer virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og sikrer job til alle efter evne"

Jobcenter Randers giver gode råd og vejledning til jobsøgning og konkret hjælp til udarbejdelse af ansøgninger og CV.
Når du søger et nyt arbejde er du som oftest i konkurrence med mange kvalificerede ansøgere, og derfor er det naturligvis ikke helt lige meget, hvordan du søger. Selvom der ikke findes en facitliste for den bedste måde at søge et nyt arbejde, har vi mange års erfaring i, hvad der virker. Og så kender vi det lokale arbejdsmarked og ved en masse om, hvad arbejdsgivere lægger vægt på, når de skal ansætte nye medarbejdere. Vi yder gratis personlig rådgivning til dig og tilbyder vejledning med jobsøgning, udarbejdelse af CV og Joblog, og har flere forskellige tilbud til dig som ledig:

KarriereTeamet
...afholder kurser om CV, ansøgninger, dansk arbejdsmarkedskultur, LinkedIn, uopfordret jobsøgning – og meget mere. Kurserne er delt ind alt efter hvor du er i din jobsøgning, og sammen med dig booster vi din jobsøgningsstrategi bedst muligt.

Du kan se de mange tilbud - for dig som allerede taler dansk, og dig som er ved at lære det, lige her

VEJEN TiL JOB
...kan virke uoverskuelig, men med afklarende og målrettede tilbud, kan teamet bag VEJEN TiL JOB være din sparringspartner. Omdrejningspunktet for alle vores tilbud er talent, branche og netværk. Alle tilbud har et erhvervsrettet fokus, som gør din vej til job både bedre og kortere.

Du kan se de mange tilbud inden for erhvervs- og jobrettede tilbud her

For dig som jobsøgende, har vi derudover tilbagevendende events, der lader dig komme helt tæt på erhvervslivet og ledige stillinger i Randers og omegn:

JobDating
Tag med på byens bedste date, hvor virksomheder og ledige mødes i uformelle omgivelser. Den månedlige Jobdating er en unik chance for at møde lokale virksomheder, der har brug for arbejdskraft.
Der er rigtig gode muligheder for job!

              Kom med til JobDating 2. onsdag i måneden på Underværket kl. 10-12

JobAuktion
Her kan du sidde hjemme i sofaen med formiddagskaffen, mens vi præsenterer aktuelle ledige stillinger fra vidt forskellige brancher. En unik mulighed for at få indblik i nye stillingsopslag, der kun er opslået via Jobcentret.

            Kom med til JobAuktion onsdag hver 14. dag kl. 10-11 online via Teams

Dine Styrker i Fokus
...er et tilbud til dig som er dagpengemodtager, sygedagpengemodtager, jobparat kontanthjælpsmodtager og har fysiske og/eller psykiske udfordringer, der begrænser dig i forhold til job- og uddannelsesmuligheder. En personlig jobformidler som støtter og vejleder dig tilbage på arbejdsmarkedet. 


Jobcenter Randers Erhverv
I Jobcenter Randers Erhverv arbejder vi målrettet med at understøtte lokale Randers-virksomheder med alt lige fra at rekruttere nye medarbejdere, opkvalificere ledig arbejdskraft efter behov, forebygge fravær og fastholde nye medarbejdere - og så selvfølgelig at matche dig med din næste arbejdsplads.

Som virksomhed kan du nemt, hurtigt og gratis få hjælp til at afdække akutelle arbejdskraftsbehov og til at finde løsninger, der kan gøre en forskel for jer.

Som jobsøgende kan vores rekrutteringsteam matche dig op med virksomheder, der efterspørger dine kompetencer og kvalifikationer. 
Læs mere om Jobcenter Randers og Jobcenter Randers Erhverv på Randers kommunes hjemmeside