Karrieremesse i Aabenraa

Årets karrieremesse Aabenraa afholdes torsdag den 3. november i Arena Aabenraa og vi glæder os til at tage imod jer alle.

Messen holder åbent fra kl.: 9-15, hvor alle kommunens skoler og uddannelsessteder inviteres på forskellige tidspunkter. 

Derudover er karrieremessen åben for alle interesserede i tidsrummet: 12.15-15.00

Besøg Karrieremessen online

I år kan du også forberede dig til den fysiske messe ved at besøge vores online messe, som allerede er åben.

Det gør du ved at følge dette link: https://karrieremesseaabenraaonline.virtualhive.live/ og klikke REGISTRER DIG HER. Udfyld med dit navn, din e-mail og hvem du er, for at registrere dig som bruger.

Herefter kan du logge på så ofte du vil og besøge alle de online stande virksomhederne og ungdomsuddannelserne har derinde.

Om Karrieremesse Aabenraa

I samarbejde med Business Aabenraa afholder Aabenraa Kommune hvert år karrieremesse, hvor lokale elever og studerende kan møde lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Formålet med messen er at give unge mennesker mulighed for at møde virksomheder og uddannelser i Aabenraa Kommune, som forhåbentlig kan skabe begyndelsen på en relation, der kan danne grundlag for en fremtidig karriere.

Læs mere om karrieremessen på hjemmesiden: https://karrieremesseaabenraa.dk/

Vi glæder os til at se jer