Vi søger Social- og sundhedshjælperelever
Vi tilbyder voksenelevløn efter gældende regler i hele uddannelsesforløbet.
Er du engageret og har du lyst til at bidrage til livskvalitet for vores borgere i Aabenraa Kommune gennem sundhed, mestring og fællesskabelse, så hører vi gerne fra dig.
Er du 25 år eller derover har du mulighed for at få en elevplads med ansættelse på både grundforløb og hovedforløb, med start i uge 6 den 7. februar 2022.
Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikperioder med hovedvægt på praktikken. Du kommer i praktik på et plejehjem og i en hjemmepleje.
For at blive optaget på grundforløb 2 social- og sundhedslinje skal du have bestået dansk og matematik på 9. klasse-niveau (svarende til G-niveau).
Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer samlet 1 år og 7 måneder og du bliver ansat på 37 timer/uge. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.