Jobcenter Assens flytter ind på rådhuset

Mandag d. 22. maj flytter jobcentrets to afdelinger i henholdsvis Glamsbjerg og Verninge ind på rådhuset i Assens. Det betyder at kommunens borgerbetjening bliver samlet samme sted, og det giver fremadrettet en række fordele. Fx kan du nu lave aftale med både din beskæftigelsessagsbehandler og ydelsessagsbehandler på den samme adresse.

Vi kommer ikke til at holde ekstra lukket på grund af flytningen. Borgerservice er allerede på plads og klar til at modtage borgere, der har booket tider fra mandag d. 22. maj.

Hvis du har en tid i jobcentret i dagene omkring flytningen, vil du få tilbudt en digital samtale.

Efter flytningen vil alle jobcentrets enheder være samlet i Assens.
Størstedelen af vores tilbud vil efter d. 10. juni foregå på Assens nye kulturelle samlingssted, Kulturkajen, Willemoesgade 15.

OBS: Hvis du er under 30 år og ikke har en kompetencegivende uddannelse, er du tilknyttet Ungeenheden, der fortsat ligger i Mulighedernes hus i Glamsbjerg.
Vi anbefaler dig derfor at være ekstra opmærksom på mødeadressen i breve med dato og sted for fremmøde.

Vi glæder os til at hjælpe dig på rådhuset i Assens.