Informationsmøde om opkvalificering til en branche med gode jobmuligheder
Du får her muligheden for at træde ind i en branche, som også rummer mange uddannelsesmuligheder og karriereveje.
Start på vores rekruttering- og opkvalificeringsforløb og få faglige og relevante kompetencer, som branchen efterspørger op til de travle somre på især Sydfyn.
Forløbet varer 24 dage og indeholder bl.a. Præsentation af menuer, Servering af vin, Anretning, Råvarer i køkkenet, Håndtering af klager og konflikter, Servicering og service i restaurant.
Efter forløbet kan du evt. starte på ordinær uddannelse eller påbegynde ufaglært beskæftigelse.
Så er du serviceminded, præsentabel, har interesse for mad, madlavning, køkkenarbejde, fleksibel, mødestabil og god til at samarbejde, så er dette forløb måske noget for dig.
Køn, alder, højde eller drøjde spiller ingen rolle. Du skal dog kunne forstå dansk for at deltage i forløbet.
Der er informationsmøde mandag den 27. februar kl. 10.00 på Svendborg Erhvervsskole, afdeling Food.
Er det noget for dig?? - Så kontakt din sagsbehandler på Jobcentret, for at blive tilmeldt til informationsmødet og for nærmere information om selve forløbet.