Ny app sikrer dig nem kontakt til dit jobcenter

Schultz Forum er en app, du gratis kan hente, som gør din kontakt med jobcentret nemmere. Du kan chatte med bl.a. din rådgiver og jobkonsulent - hvis de opretter en chat. Desuden kan du inddrage en 3. part i dine chats, fx en mentor, andre konsulenter, andre sagsbehandlere, en bisidder udefra eller andre relevante deltagere.

Derudover vil du også modtage bl.a. generelle nyheder og information om relevante events, som fx Jobdating, uddannelsesdage, infomøder osv. Du får også et overskueligt overblik over alle dine aftaler med jobcentret - samlet ét sted!

Fire ikoner viser mulighed for chat, 3. part udefra, nyheder og events og kalender funktion


For at komme i gang med at bruge appen, skal du blot følge disse 4 simple trin:

Fire ikoner viser hvordan man downloader appen. Søg på Schultz Forum i App Store eller Google Play, download appen, log ind med nem-ID og opret da en pinkode til fremtidig brug, sæt notifikationer til så du altid ved når din sagsbehandler rækker ud.

Vær opmærksom på, at det er din rådgiver eller jobkonsulent, der skal starte en chat, før I kan chatte. Du kan med fordel aftale nærmere med din rådgiver om, hvorledes rådgiveren kan starte en ny chat hver gang en anden lukkes, så du altid har mulighed for at række ud, når det bliver nødvendigt.

Når du er oprettet på appen, henvend dig til din rådgiver eller jobkonsulent, så de kan starte processen.