VVS - og Energibranchen
Søger du uddannelse, job eller en karriere i VVS-energibranchen?
Branchen har særligt behov for kvalificeret arbejdskraft og ønsker via dette projekt, at kunne rekruttere både medarbejder eller elever til deres virksomheder, som gennem dette forløb har opnået relevante og efterspurgte faglige kompetencer.
Der er gode job og uddannelsesmuligheder i VVS-energibranchen.
Målet med opkvalificeringsforløbet er at gøre dig interesseret i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i branchen inden for VVS-energiuddannelsen.
Dette gøres ved, at du deltager i et opkvalificeringsforløb, som giver dig faglige kompetencer til selvstændigt at varetage relevante arbejdsfunktioner og brede opgaver rundt om VVS- og energiområdet.
De faglige kompetencer du opnår, kan bruges bredt i branchen.
Under opkvalificeringsforløbet bliver du løbende orienteret omkring beskæftigelse og uddannelsesmulig-
heder samt de forskellige indgangsveje til branchen.
Opkvalificeringsforløbet udgøres af ca. 10 ugers undervisning.
Uddannelsesudbyderen foretager efter opkvalificeringsforløbet opfølgning med dig for at drøfte mulighederne for på sigt at blive faglært.
Praktisk information:
Den 26. september 2023 kl. 10.00
Der afholdes et informationsmøde på Rybners, Spangsbjerg Møllevej 72,
6700 Esbjerg, hvor repræsentanter fra branchen og jobcentrene vil orientere dig om dine jobmuligheder, og hvordan et eventuelt forløb kan gennemføres.
Formålet med informationsmødet er at du bliver klogere på forløbet og branchen, og derefter kan vurdere om det er noget for dig.
Ønsker du at tilmelde dig forløbet eller vide mere skal du kontakte din Jobrådgiver på Jobcentret.