Energiteam

Esbjerg Kommune er Danmarks Energimetropol med mange arbejdspladser i olie, gas og vind.

Derfor har vi samlet vores ekspertviden om området i et Energiteam. Vi har fingeren på pulsen.

Et arbejde i denne branche tilbyder et anderledes arbejdsliv, hvor man fx kan komme til at arbejde på en boreplatform i Nordsøen. Der er mange og meget forskelligartede stillinger man kan varetage når man arbejder offshore, men fælles for dem alle, hvad enten du er smed, elektriker, stilladsbygger, kok, overfladebehandler eller noget andet, er at det en helt særlig livsstil at arbejde offshore.

Er du ufaglært med mod på et spændende og udfordrende arbejde, er der også mange muligheder for en karriere i energibranchen. Rigtig mange virksomheder søger efter en type, der kan skille en knallert ad og samle den igen. Så hvis det er dig, vil du helt sikkert være en god kandidat.

I energibranchen er sikkerhed i højsæde så du skal have en ren straffeattest, være robust både fysisk og psykisk, ingen højdeskræk eller misbrug. Derudover skal du være en teamplayer, være indstillet på at have skæve arbejdstider og have opbakning fra hjemmefronten til denne livsstil. 

Har du erfaring fra energibranchen, eller har du en baggrund, du tror vil være egnet, så kontakt Energiteamet for at få en snak om dine muligheder.

Energiteamets Hotline: 76 16 74 72

Energiteam