Uddannelse og kurser

Uddannelse er ofte vejen til arbejde

Studievejledning og karrierevejledning 

Studievalg Danmark kan hjælpe dig til:

  • At sætte skub i afklaringsprocessen, hvis du er i tvivl om, hvilken videregående uddannelse du ønsker at vælge.
  • At få faktuel information om adgangskrav og optagelsesregler for videregående uddannelser.
  • At undersøge jobmuligheder efter endt uddannelse.
  • At få faglig supplering, hvis du mangler fag for at blive optaget på et studie.
  • At finde muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse.
  • At få information om SU.
  • Bestil tid på: www.studievalg.dk (åbner i nyt vindue).

UddannelsesGuiden
Børne og Undervisningsministeriet har samlet nyttige oplysninger og værktøjer, der kan hjælpe dig med at finde den rette uddannelse. Du kan finde oplysninger på hjemmesiden: www.ug.dk (åbner i nyt vindue).

På hjemmesiden finder du blandt andet et link til studievælgeren, som er et værktøj til dig, der skal vælge en videregående uddannelse. Du kan finde yderligere oplysninger på hjemmesiden: www4.ug.dk (åbner i nyt vindue).

Uddannelsesløft
Uddannelsesløftet er en mulighed for dig, der er fyldt 30 år, modtager dagpenge og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. En forældet uddannelse defineres som en uddannelse, der ikke er blevet anvendt inden for de seneste fem år. Læs mere på faktaark.

Opkvalificering før eller efter ansættelse i et ordinært job
Tilbuddet om opkvalificering før eller efter ansættelse i et ordinært job kan gøre det nemmere at søge og finde job inden for områder, hvor du allerede har de fleste kvalifikationer, men blot mangler et enkelt kursus eller certifikat. Læs mere på faktaark.

Læreplads
Står du og mangler en læreplads, kan et godt sted at starte være på hjemmesiden: www.laerepladsen.dk (åbner i nyt vindue).

Her kan du få mulighed for at tage en faglært uddannelse, mens du er i lønnet ansættelsesforhold. Læs mere på faktaark

FVU - Forberedende voksenundervisning
Forberedende voksenundervisning er for dig, der ønsker at styrke dine færdigheder i dansk, matematik og IT.

Med undervisningen står du stærkere i forhold til at klare et job eller blive klar til at tage en almen voksenuddannelse, et AMU kursus eller en erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Undervisningen foregår typisk på små hold og tilrettelægges, så du arbejder med det, der er relevant for din hverdag. Det kan for eksempel være situationer, hvor du skal:

  • Skrive en email
  • Beregne en pris
  • Søge information på nettet
  • Betjene en maskine

FVU - Dansk 
Vil du gerne skrive emails, beskeder og breve uden stavefejl? Voksenundervisning, som forbedrer og supplerer grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, tilbydes.

Du kan bestille tid til en FVU test via IBCs hjemmeside: HF og VUC Fredericia (åbner i nyt vindue).

Ellers kan du tage fat i din kontakt i jobcentret.

FVU - Matematik
Vil du forstå din lønseddel, butikkernes rabatter eller lægge dit eget budget?

Du kan bestille tid til en FVU test via IBCs hjemmeside: HF og VUC Fredericia (åbner i nyt vindue).

Ellers kan du tage fat i din kontakt i jobcentret.

Vil du forstå din lønseddel, butikkernes rabatter eller lægge dit eget budget?
Du kan bestille tid til en FVU test via IBCs hjemmeside: HF og VUC Fredericia (åbner i nyt vindue).

Ellers kan du tage fat i din kontakt i jobcentret.

FVU Dansk med jobsøgning som tema
Vil du gerne blive bedre til din jobsøgning? Forløbet er en nem vej til styrket kommunikation og bedre skriftlig jobsøgning.

Du lærer blandt andet, hvordan du bruger sproget på en god og effektiv måde, så du opnår dine mål. Desuden lærer du at bruge Joblog og Jobnet, at skrive og sende emails samt at anvende borger.dk.

Forud for kurset bliver du afklaret, så undervisningen tilpasses et niveau, der passer til dig. Du kan bestille tid til niveauafklaring via AOF Center Sydjyllands hjemmeside: AOF Center Sydjylland  (åbner i nyt vindue).

Ellers tag fat i din kontakt i jobcentret. 

Undervisning til ordblinde
Er du ordblind, eller har du mistanke om, at du er ordblind?

Du har mulighed for at tilmelde dig gratis undervisning.

Undervisningen tilrettelægges ud fra dine behov.

Som en del af undervisningen bliver du introduceret til IT værktøjer, der kan hjælpe dig i din hverdag. Der er også mulighed for hjælp til ansøge om IT hjælpemidler til uddannelse eller job.

  • Få lettere ved at løse dine arbejdsopgaver
  • Få mere mod på efteruddannelse
  • Få gode strategier til skriftlig kommunikation

Du kan book tid til en ordblindetest via IBCs hjemmeside: IBC Fredericia (åbner i nyt vindue).

Webinarer

Videooptagelser af webinar om uddannelsesmuligheder:

SOSU informationswebinar: se video (åbner i nyt vindue).

EUCL informationswebinar: se video (åbner i nyt vindue).

IBC informationswebinar: se video (åbner i nyt vindue).

VUC
informationswebinar: se video (åbner i nyt vindue).

Jobcenter
opkvalificering: se video (åbner i nyt vindue).

Ajourført 27. marts 2025

Retur til toppen